
En tyk og luftig pandekage. De er perfekte til et brunchbord eller en dejlig søndag morgen. Og så er de uden tilsat sukker.
ca. 12 stk.
Ingredienser
- 250 g ricotta
- 1 1/4 dl mælk
- 3 æg, delt
- 110 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 1 knsp salt
- Jordbær
- Chokoladesauce eller Nutella
Fremgangsmåde
Bland ricotta, æggeblommer og mælk. Sigt mel, bagepulver og salt i. Rør dejen til den er glat.
Pisk æggehviderne i en anden skål til toppe opstår og vend hviderne i dejen.
Kom lidt olie på en pande (hvis nødvendigt, afhænger af panden). Lav pandekager af 2 spsk dej per pandekage. Steg ved middelvarme til pandekagerne er gyldne, ca. 2-3 min. på hver side.
Server med friske jordbær og evt. Nutella eller chokoladesauce.
