En dejlig og frisk sommerdessert med marengs.
Marengsbundene kan laves nogle dage i forvejen og pakkes godt ind eller lægges i en lufttæt beholder.
Se også opskriften på en citrus pavlova.
Ingredienser
- 90 g æggehvide (ca. 3 stk)
- 160 g sukker (gerne bagesukker)
- 3/4 tsk hvidvinseddike
- 1 tsk majsstivelse
- 1/4 tsk vaniljepulver
Rabarberkompot
- 200 g rabarber, skåret i små stykker
- 50 g rørsukker
- 1/4 tsk vaniljepulver
Topping
- 1,5 dl piskefløde
- 12 stk friske jordbær, skåret i små stykker
Fremgangsmåde
Marengs:
Forvarm ovnen til 180 grader.
Pisk æggehviderne til de skummer op tilsæt sukkeret én spiseske ad gangen, mens du fortsat pisker. Pisk derefter i 10 min.
Tilsæt hvidvinseddike og pisk det ind i marengsen. Sigt majsstivelse og vaniljepulver over marengsen og vend det i marengsen.
Fordel marengsen mellem 6 kager på et stykke bagepapir. Sørg for lidt afstand mellem dem, da de hæver lidt op i ovnen. Glat siderne og toppen.
Sæt dem i ovnen, skru den ned på 150 og bag dem i 1 time.
Lad dem køle langsomt ned i ovnen ved at sætte en grydeske i ovndøren.
Rabarberkompot:
Kog rabarberstykker og sukker op i ca. 10 min. Tilsæt vaniljepulver og køl kompotten ned i køleskabet.
Toppings:
Pisk fløden til skum.
Fordel rabarberkompotten over de 6 marengser, top op med piskefløden og dekorer med jordbærstykker.